Det er nok det spørgsmål, vi oftest får: Hvordan laver man den perfekte Gin & Tonic? Og svaret er heldigvis simpelt - og ALLE kan gøre det, uden brug af smarte tricks, dyrt eller avanceret udstyr.
En Gin & Tonic er jo i virkeligheden en meget simpel drink, når det kommer til stykket. Lidt Gin, Tonic, is & så lidt pynt - eller det man med et andet ord, kalder for garniture. Men hvis det er rigtigt, at det er så simpelt, hvorfor får vi så alle de spørgsmål igen og igen?
Måske er det fordi, at der med Gin & Tonic - ligesom med bagning af brød, grill af bøffer og tilberedning af en tomatsauce oma. - kan optimeres med meget få midler, for at få en meget stor effekt. Faktisk vil vi påstå, at du med de samme ingredienser kan lave dig en god Gin & Tonic, men ved at kende til nogle få tricks, i stedet kan lave en VERDENSKLASSE Gin & Tonic, med præcis de samme ingredienser.
Allerførst - som du sikkert godt ved, så er Gin jo ikke bare Gin, og Tonic jo heller ikke bare Tonic. Der findes søde Gin, tørre Gin, kraftige Gin, milde Gin og nøjagtig det samme kan man sige om Tonics. Så en stor den af "hemmeligheden" består i, lige at finde ud af hvilken Tonic der fungerer bedst/godt sammen med den Gin man nu står med - eller omvendt selvfølgelig.
Det kan du fx. finde information om, her på hjemmesiden eller på Gintossens Instagram og Facebook profiler. Men også apps som Ginventory, kan være en rigtig god hjælp, hvis du har fat i en Gin du aldrig har drukket før.
Derefter er der noget du skal vide, omkring isen du bruger - eller rettere mængden af is du benytter. Alt for mange lever nemlig i en fejlagtig opfattelse af, at der helst ikke skal så meget is i en Gin & Tonic, for så bliver drinken "vandet" eller "fortyndet" når isen er smeltet. Og det kan ikke være mere forkert end det, for sandheden er, at jo MERE is du bruger, jo koldere holder drinken sig og derved er der MINDRE der smelter og fortynder din drink.
Så derfor - det første skridt er, at FYLDE dit glas med isterninger. Hvis du ligesom os, har lidt problemer med at producere nok isterneinger til en hel fest, så overvej at købe isterninger i dit lokale supermarked eller på en tankstation, og så smid dem i en kølekasse - der kan de snildt holde sig hele aftenen, hvis i holder låget på kassen så meget som muligt.
Det næste du skal vide er, at der findes et smagsmæssigt "sweetspot" for enhver Gin & Tonic. Og det "sweetspot" ligger typisk et sted mellem 1 del Gin til 2-3 dele Tonic. Smag og behag er naturligvis forskellig for mange af os - og du kan naturligvis justere forholdet mellem Gin & Tonic, så du rammer det du bedst synes om. MEN - du er NØDT TIL at benytte en "jigger" (læs: målebæger), så du har styr på præcis hvor meget Gin du smider i glasset - og er i stand til blande samme forhold igen og igen.
Vi anbefaler som sagt, 1 del Gin til 3 dele Tonic som udgangspunkt - det plejer at virke for de fleste. Så du hælder nu 1 del Gin ud over isen i glasset. Vi bruger glas der kan være ca. 30 cl. i, og når de er fyldt med is, så passer det perfekt med 4-5 cl. Gin til ca. 3 dele Tonic.
Så er det Tonic'ens tur. Vær opmærksom på, at Tonic altid vil bruse op når den rammer isen. Så hvis du som os, gerne vil prøve at beholde lidt af kulsyren i din drink, så prøv at ramme nogle at de "huller" der er mellem isterningerne, eller hæld langs kanten af glasset - og rør så forsigtigt rundt efterfølgende. Nogle vil sikkert også bruge en snoet barske, som tonic'en hældes ned ad. Hvis du synes det gør noget godt, så skal du bare gøre det. Vi synes ikke rigtigt, at det gør den store forskel for os - så det er vi holdt op med.
Så mangler du kun én ting - garnituren i din drink....! Og det er især her, du kan løfte din drink fra at være god, til at være LEGENDARISK :)
Smag først lidt på din Gin uden tilsat Tonic, og notér dig hvilke noter der stikker lidt ud - smagsmæssigt altså. Du vil ofte kunne fornemme og smage ting som enebær, citrus, appelsin og måske også bær eller krydderier, afhængig af Ginnen du står med. Kig evt. på etiketten, og se hvad de har skrevet om indholdet. Og så kig evt. på gintossen.dk eller Ginventory, hvor du også kan læse om langt de fleste Ginner.
Nu skulle du gerne have en fornemmelse af, hvilke ting Ginnen er bygget på. Og måske er der nogle af disse ting, du har en forkærlighed for, eller bare gerne vil forstærke udtrykket af, i din drink? Det er præcis det garnituren skal bruges til, ud over at den selvfølgelig også gerne må få din drink til at se endnu mere lækker ud.
Husk at du her, skal gå efter garniture/ingredienser af HØJESTE kvalitet...! Dvs. usprøjtede og økologiske bær & (citrus)frugter samt tørrede krydderier fra øverste hylde. Vi anbefaler ALTID tørrede krydderier fra MILL & MORTAR, som er fulde af smag og ikke mindst duft. Det nytter altså ikke noget, at bruge de krydderier du fik af din mor, da du flyttede hjemmefra og har haft stående bagerst i køkkenskabet lige siden da. De vil ikke tilføre noget som helst brugbart til din drink - og i værste fald tværtimod.
Garnér evt. med et par tørrede enebær og en bane citronskal, som du snitter af citronen med en skarp kniv eller en citrusskræller. Hvis du bruger en skræller, så hold evt. både den og din citrusfrugt, hen over glasset når du skærer. På den måde, får du flest mulige af de æteriske olier fra skallen på frugten, til at lande over glasset når du skærer skallen af. Og ønsker du at give drinken endnu mere smag, så "knækker" du lige citruskallen mens du holder den over glasset, og bagefter kører skallen rundt på ydersiden af kanten øverst på glasset, så olierne afsættes på den del af glasset, du drikker fra. Du vil bliver overrasket over, hvor stor effekt det har. Derefter dropper du skallen i glasset.
En lille tip: Pas på med at give den for meget gas, med garnituren - i hvertfald til at starte med. Brug hellere få ting, så du stadig kan smage både Gin & Tonic, og start altid med en lille mængde. Du kan altid smide mere på, mens det ofte er svært (læs: umuligt) at få smagen ud igen, hvis du har brugt for meget til at starte med :)
ENJOY :)